Jeg er uddannet familie- og parterapeut ved hhv. The Kempler Institute of Scandinavia og Dansk Familieterapeutisk Institut DFTI. Som terapeut arbejder jeg dialogisk og ud fra et grundlæggende menneskesyn, der siger at:

• mennesket er unikt og har en iboende stræben imod udvikling.
• det enkelte individ kun kan mødes og forstås ud fra individets egen oplevelse af sig selv og sin individuelle tilværelse.
• vi som mennesker hver især er ansvarlige for vore handlinger, valg og fravalg.

Hos mig vil vi altid – uanset tema – have fokus på at afdække din oplevelse af dig selv, dine mønstre, forholdet til dine nære relationer og hvordan du kan skabe en bedre position at afhjælpe dine problemer fra.

Jeg er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede i en årrække inden for specialområdet m. unge mennesker og familier i forskellige vanskelige livssituationer. Jeg har desuden arbejdet som leder i knap 8 år. Jeg har således en bred og praktisk funderet erfaring i arbejdet med mennesker i gennem mere end i 25 år.

Mit liv har budt på mange glæder, men også udfordringer, som med tiden at blevet til læring og indsigt.

Overordnet, er noget af det som i perioder af mit liv, har fyldt meget for mig, en følelse af ensomhed og at ingen har brug for eller savner en. I min ungdom kæmpede jeg med at etablere og vedligeholde venskaber. Jeg var usikker og vidste ikke, hvordan jeg skulle være. Det fortsatte langt op i voksenlivet, hvor jeg forsøgte at passe ind.

Mange af disse følelser forbinder jeg med en barndom og ungdom præget af omskiftelighed og nogle gange også usikkerhed. Mine forældre blev skilt da jeg var 8 år og gik i 2. klasse. Jeg flyttede med min mor og lillebror til Århus. Det betød et brud med den hverdag jeg kendte. Jeg havde svært ved at falde til i min nye klasse og savnede min anden bror som var blevet boende hos min far. Min far var alkoholiker og efter skilsmissen blev min kontakt med ham sporadisk. Han holdt ikke sine aftaler og det var utrygt at være omkring ham.

Da jeg var sidst i tyverne fik jeg en søn, men forholdet til hans mor holdt ikke. Det var voldsomt at stå der med ansvaret for et lille barn i en relativ ung alder. Min søn boede hos mig i en 50/50 dele ordning og i gennem størstedelen af hans opvækst har jeg boet alene med ham. Jeg har også erfaring med i flere år at leve i en sammenbragt familie med ”dine og mine børn”.

Min livserfaring og ikke mindst min erfaring med at komme godt videre i livet er et vigtigt fundament for mig i mit arbejde som terapeut. Jeg oplever, at det at have prøvet at stå midt i nogle af livets vanskelige perioder er nyttigt, når jeg arbejder med mennesker, som har brug for at blive mødt i det der er svært og blive hjulpet godt videre.